Kajakker

I Norsminde Kajakklub har vi omkring 30 klubkajakker, som medlemmerne kan låne. Kajakkerne dækker de fleste kajakroeres behov fra stabile til hurtige og smalle turkajakker. Havkajakkerne er også populære, hvis man har lyst til at stifte bekendtskab med kajakker, som er velegnede til længere ture.

Fra stabile til hurtige kajakker
I sommermånederne er vores stabile turkajakker som Coastline og Manta Ray meget populære på såvel instruktionshold som blandt de mere erfarne ro’ere. De smalle og hurtige kajakker som Spica og ZedTech er også eftertragtede blandt ro’erne med mere fokus på fart.

Klubben råder også over et udvalg af havkajakker, f.eks. de populære Eski. 
Hvis du er begynder, vil din instruktør opfordre dig til at prøve forskellige kajakker, så du kan finde den, som passer bedst til dig.

Valget af kajak er vigtigt
Det at vælge kajak er ikke givet. En bestemt kajak kan være den rigtige til den ene roer men helt forkert for en anden. En høj roer skal have plads til benene for at sidde godt, og kropsvægten betyder også noget for, hvordan man sidder i kajakken. Der er simpelthen forskel på, om man er udstyret med 90 kilos mandsvægt, eller om man er en kvinde, som knap vejer 60 kilo. Valget af kajak har stor betydning for din oplevelse af at ro. Kort sagt man skal vælge kajak ud fra både højde, drøjde og balance – og der er kun en måde at finde den rigtige kajak, og det er at prøve sig frem.

Her kan du se en oversigt over vores kajakker.

Kajak HUS 1

Kajak HUS 2

Et af vores to kajakhuse

God fornøjelse!