Ro-regler

I Norsminde Kajakklub har vi en en række bestemmelser for vores færden i klubben, og de gælder for alle roere. De er senest revideret i April 2013. Reglerne for frigivelse af nye roere finder du her: Frigivelse.

Roregler

Bestemmelser:

§ 1. Formål
Formålet er at hindre, at klubbens medlemmer bringer sig selv eller andre i fare, og at medlemmerne håndterer klubbens materiel på forsvarlig vis.

§ 2. Generelt i Norsminde Kajakklub
Stk. 1. Det er ethvert medlems pligt at overholde bestemmelserne.
Stk. 2. Ethvert medlem er forpligtiget til kun at bruge materiel i sødygtig og forsvarlig, dvs. sejlklar stand.
Stk. 3. Ro-sæsonen begynder ved standerhejsningen, den første lørdag i april til standerstrygningen den sidste lørdag i oktober.
Stk. 4. Vinterroning kan finde sted efter de af bestyrelsen fastsatte regler og betingelser.
Stk. 5. Ethvert bestyrelsesmedlem kan tildele et medlem ro forbud/ karantæne, max. frem til næstefølgende bestyrelsesmøde, såfremt medlemmet har udvist en adfærd, der berettiger til dette. Sagen behandles på næstfølgende bestyrelsesmøde.

§ 3. Licenser og frigivelse
Stk.1. Ethvert medlem skal have gennemgået en instruktion for at opnå C-licens eller EPP-2 bevis, som begge giver ret til at ro uden ledsagelse (frigivelse). Kravene for erhvervelse af licens fremgår af særskilt dokument.
Stk. 2. Man skal være fyldt 18 år.
Stk. 3. Er man længere ude fra kystlinie, sø- eller åbred end 250 m. skal roeren have bestået EPP2.
Stk. 4. Licensgebyr: Når instruktion påbegyndes betales der forud et instruktionsgebyr, som fastsat af generalforsamlingen.

§ 4. Privatejet udstyr
Stk. 1 Kajakker og andet materiel mærket med orange er privatejet. Dette må ikke benyttes af medlemmerne uden klar aftale med ejeren.

§ 5. Lokalt farvand
Stk. 1 Det lokale ro farvand strækker sig mod nord ind til Marselisborg Lystbådehavn, mod syd til Hou og på Norsminde fjord, dog her i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler.

§ 6. Fremmed farvand
Stk. 1 Fremmed ro-farvand er alt andet farvand end det lokalt afgrænsede farvand.

§ 7. Reservation af kajak
Stk. 1 Klubkajakker kan reserveres i en periode på højest 72 timer. Reservationer herudover forudsætter en accept fra formanden