Vinterroning

Hvis man ror i tidsrummet mellem standerstrygning i oktober og til standerhejsning i april, skal man overholde en række bestemmelser.

I det tidsrum er har det stor betydning, at man som roer gennemtænker sikkerheden, inden man tager kajakken med på vandet.

Nedenstående 5 punkter skal overholdes for vinterroning:
1. Vinterroning kan kun udøves af klubbens frigivne roere, der har roet 200 km på tværs af kajaktyper i en sæson og har EPP-2 bevis til kajaktypen der roes i.
2. Roning foregår kun i godt vejr.
3. Der bæres altid svømmevest.
4. Afstanden til land må ikke overstige 30 meter.
5. Vinterroning må kun finde sted fra solopgang til solnedgang.

Anbefalinger:
1. Ro fortrinsvis sammen med andre, især hvis det er din første sæson som vinterroer.
2. Aftal med dine rokammerater, hvordan I vil udføre makkerhjælp, hvis uheldet er ude.
3. Vælg kun en bådtype, som du er sikker på.
4. Brug våddragt, hue, en varm og fornuftig påklædning samt rohandsker/luffer m.m.
5. Medbring mobiltelefon i vandtæt pose.
6. Tjek altid vejrudsigten.
7. Lav en nødpakke. Pak en plastikpose med tørt fod- og skiftetøj,håndklæde samt chokolade. Forsegl den vandtæt med tape (eller eller køb en pose med vandtæt lukning). Tag den med på alle roturerne hele vinteren. Får du ikke brug for den, så kan du bryde forseglingen til foråret og nyde chokoladen – med tanker om en god vintersæson.

Orientering om kuldechok:
Det er forskelligt fra person til person hvilke temperaturer der skal til for at udløse et kuldechock. Reaktionen kan indtræde allerede ved en vandtemperatur på 10 grader. Reaktionerne udløses af kuldereceptore i huden og reduceres derfor ikke, selv om man har et tykt fedtlag. Reaktionerne består i et umiddelbart reflektorisk gisp, efterfulgt af en kort periode (minutter) med ukrontrolabel hyberventilation.
Risikoen for at drukne i den periode er overhængende, hvor opdrift fra svømmevesten er livsvigtig.
Her en opsummering af en artikel fra Ugeskrift for læger, hvor man ved fald i vandet oftest vil opleve at blive udsat for en blanding af følgevirkningerne af de 2-3 reaktioner, kroppen udsættes for, nemlig umiddelbart kuldechok, dykkerrefleks og eventuelt efterfølgende underafkøling, hvis ikke der sker en umiddelbar redning.

Kuldechok:
Kuldechokket opstår ved fald i vand allerede under 25 grader! Det er yderst individuelt fra person til person og forværres ved faldende vandtemperatur, dog uden yderligere forværring ved temperaturer under 10 grader. Reaktionen er et dybt gisp, efterfulgt af hyperventilation og en meget hurtig puls.
Hyperventilationen kan medføre kramper, kredsløbsforandringer, hurtig bevidstløshed og dermed risiko for drukning, specielt for personer med hjerte-/kredsløbssygdom. Kuldereaktionen kan imidlertid forebygges, for det har vist sig, at 3 minutters neddykning til skulderniveau i 10-15 grader koldt vand 5 dage i træk bevirker en markant dæmpning af reaktionen på kuldechok.
Tilvænningen holder 7-14 måneder!

Dykkerrefleks:
Når man kæntrer i kajakken og falder i vandet, vil ansigtet oftest komme under vand og hermed udløses den såkaldte dykkerrefleks, specielt i nervegrenene i panderegionen. Følsomheden for nedkøling i panden er yderst individuel, og evt. gentagne bølgeskvulp i ansigtet kan hos følsomme personer ligeledes udløse refleksen. Symptomerne er, i modsætningen til kuldechok, meget langsom puls og vejrtrækning med eventuelt hjertestop.
Iltbehovet i livsvigtige organer (hjernen) nedsættes dog betydeligt. Derfor skal genoplivning altid forsøges ved druknede personer.

Underafkøling:
Hvis en person overlever de umiddelbare påvirkninger af at falde i vandet, vil der ske et varmetab fra kroppen. Dette sker 3-4 gange hurtigere i vand end i luft. Hvor alvorlig underafkølingen bliver, afhænger naturligvis af, hvor længe personen ligger i det kolde vand. Symptomerne kan være fatale, da vores led, nerver og muskler, især i arme og ben, bliver påvirkede, så vi får stive led, muskler med nedsat kraft og meget langsom reaktion i vore nervesystemer, herunder en intellektuel svækkelse.
Reaktionen kan forsinkes ved ”polstring” med underhudsfedt, muskelmasse, ligesom en veltrænet og kuldetilvænnet person kan holde legemstemperaturen oppe i længere tid (f.eks. vintersvømmer).Tøj, der jo ofte fra begyndelsen er luftfyldt, kan også forsinke varmetabet fra kroppen.
Redningsvest, varm påklædning, tilvænning af kulderesponset samt veltrænede muskler kan sammen med forhåndsviden og forståelse af reaktionerne på kulde medvirke til, at en person, der falder i vandet, undgår at gå i panik. Derfor disse linjer om vinterroning i Norsminde Kajakklub.